mandag den 19. januar 2015

Nytår & Disneyland!

Så blev det også nytår her i Amerika! Jeg fejrede nytår på et meget anderledes måde end jeg nok ville ha gjort hvis jeg havde været hjemme i Danmark haha.. I juleferien var jeg meget sammen med venner og veninder. Lauras veninde fra Schweiz der er udvekslings student i Minnesota, kom på besøg. Vi holdte nytår sammen, hvor vi først var sammen med hele familien, hvorefter vi tog med en masse venner fra skolen til en nytårs fest. Det var meget meget anderledes, og faktisk meget sjovt.

Kaylee's fødselsdag.. 

Nora fra Schweiz og Minnesota, mig og Laura. 


Nu efter nytår, er andet semester i skolen gået i gang. Dvs. jeg har fået nogle enkle nye klasser! Vi er først lige begyndt, og jeg kan allerede sige at jeg kan meget bedre lide mit skema mere nu.
Mine nye klasser er min klasse i second period, hvilket er "release time" hvor jeg har seminary. Det er lidt a la en søndags skole klasse, hvor vi er i "kirke" og snakker om LDS kirken osv.. Det er ret kedeligt sommetider, men det er en god klasse at tage en lur, eller få lavet andre lektier i haha.. Den klasse er egentlig meget sjov, men kun fordi jeg har en rigtig sjov lærer!
Min anden nye klasse er "Foods" hvilket jeg er rigtig spændt på når vi går rigtig i gang. Indtil videre har vi snakket en del omkring regler, og om hvad vi skal ha lavet i løbet af året, men jeg tror vi i næste uge skal i gang med at lave en masse mad.

Her kan man dog ikke se min "release time"/"seminary" klasse, men den er mellem min yoga og Foods klasse.


Søndag den 11 Januar holdte en af mine venner Cj en afskeds fest, da han rejste på mission onsdag. Det var rigtig hyggeligt at været samlet som en hel gruppe venner, de er nogle af mine rigtig gode venner så det var ret trist at skulle sige farvel til ham. Han skal være missionær i Californien i 2 år, hvor han skal fortælle folk omkring mormoner og dele deres tro med andre folk. Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor de så gerne vil gøre det, men det gør de altså haha.. Trist med Cj, men han skal nok være en rigtig sej missionær!

Fra venstre; Kaylee, Hannah, Hayley, Cj, Laura, mig, Kelsey, Andrea.

Fra venstre; Gunner, mig, Laura, Kaylee, Matt, Cj, Hannah, Hayley, Kelsey, Keaton.


I onsdags, den 14 Januar, tog vi til Disneyland!!! Jeg var som sagt afsted med Laura og hele hendes familie hvilket består af mor Jill, far Wayne, søster Breanna (15, snart 16), Britney (13), Kaylee (5) og Ethan (4). Jeg elsker at tilbringe tid med dem alle sammen, så det var vildt fedt at tage på denne ferie med dem. Mig, Laura, Breanna og Britney fløj vejen derned onsdag eftermiddag/aften. Vi boede på et hotel som var bogstaveligttalt direkte overfor disneyland. Vi havde 3 full days i disneyland! Alle 3 dage var det mellem 24-28 grader, simpelthen sådan et lækkert vejr.
Parken er så stor, at den er delt op i to parker. Den ene er så Disneyland, og den anden hedder California Adventures. De har begge nogle rigtig fede ting. Vi prøvede en masse forskellige ture, både vilde og små ture med historier fra forskellige disney film. Jeg mødte så også lige Pluto, Rapunzel, Belle, Askepot, Snehvide, Peter pan, Mickey & Minnie Mouse. Vi så Disney paraden alle tre dage, det var rigtig flot. Den sidste aften blev Laura, Britney og jeg lidt længere i Parken og prøvede flere ture. Vi så også fyrværkeriet der bliver fyret af hver aften over slottet inde i Disneyland. Det var rigtig fedt, og meget flot. Søndag morgen tog Laura og jeg flyveren hjem til kolde Utah igen..  Alt i alt, var det den fedeste tur!!!!




















fredag den 26. december 2014

Christmas!!!

Nu har det endelig været juleaften!! Det var så sjovt at opleve julen i et andet land, men også meget mærkeligt ikke at være sammen med min familie derhjemme. Dog var jeg alligevel lidt med dem derhjemme, takket været face-time haha..

Lørdag d. 20 december var jeg til en familie julefest med hele Child familien. Det var super hyggeligt at være sammen med dem alle sammen. Jeg kan rigtig godt lide at være med alle onkler, tanter, og masser af kusiner. De er alle super søde! Der var masser af mad, det mindede mig en smule om thanksgiving haha.. 


Vi fik juleferie d. 23 - meget meget sent! Vi har jo lillejuleaften hjemme i dk den 23, så det var mærkeligt at vi havde skole.. Det var til gengæld ikke en særlig lang skoledag, da vi havde fri omkring kl. 12. Den første halvanden time af skoledagen, havde vi en "Christmas assembly." Det var meget sjovt, med en masse underholdning. Selfølgelig skulle os i koret også lige op og give et nummer hehe ;) 
Om aftenen tog jeg med en gruppe hen til templet i slc igen. Det var super hyggeligt!


Mig ovre til højre hahaha... 


Den 24. var det jul i dk, men kun Christmas eve her i USA. Jeg var alligevel en smule med til at fejre jul med dem derhjemme, da jeg face-timede hjem. Det var dejligt at se dem! Jeg var også lige et smut med dem rundt om juletræet haha...
Senere, tog jeg hjem til Kaylee sammen med Laura og Hayley. Vi udvekslede julegaver til hinanden, vi manglede dog Kelsey og Andrea. Det var hyggeligt at være sammen med dem, og se hvad de havde købt til mig hehe..



Dansede lige med dem derhjemme rundt om juletræet! :D

Om aftenen tog jeg med min familie, + Aarons to brødre og deres familier på mcDonald's. Stort kultur chock at spise på mcDonald's den 24 December haha! Rigtig amerikansk.. De siger de gør det hvert år, så alle de små børn kan lege i legelandet på mcd, så de er trætte og kan komme tidligt i seng inden jul. Det var også meget hyggeligt at være sammen med dem, jeg lærte lige mine to onkler og en fætter at spille fedtmule! :D

JULEMORGEN, vækkede Rachel og Makenzie mig kl. 7.30 ca. Vi pakkede gaver op, det var rigtig hyggeligt! Jeg fik en masse gode ting, både fra familien her i USA, og familien hjemme i dk. En af mine favoritter var dog et smukt billede af min YNDLINGS faster, onkel, fætter og kusine.. Det har fået en fin plads på mit bord ved siden af sengen :D haha, alle mine gaver var super gode!!! Tusind tak til jer derhjemme der sendte, det betyder meget. Jeg glæder mig meget til næste år, så jeg kan fejre jul med jer. 
Efter vi havde åbnet gaver, var jeg egentlig bare hjemme, og var sammen med familien. Det havde selfølgelig sneet om natten!!! Okay meget endda. Så senere om aftenen tog vi over til en park, hvor der er høje bakker, så vi kunne kælke! Det var rigtig sjovt, der var også nogle fætre og kusiner som tog med os. Efter det, tog vi alle hjem til os og fik julemad. Vi fik kalkun, kartoffelmos, og brun sovs. Det var anderledes, men det smagte godt! Dog savnede jeg lidt mormors flæskesteg og brune sovs! :D 






Vores stue efter vi havde pakket alle gaver op, haha


Alt i alt, at fejre jul her i Amerika var meget anderledes. De gør mange ting på en anderledes måde, men det var en rigtig spændende oplevelse at fejre julen med en anden familie, i et andet land. 
Nu er der kun 5 dage til nytår! Tiden flyver afsted..



Fandt lige det her billede fra da jeg var henne og se Ogden lights, det var nogle af de samme der tog med den 23 hen til temple spuare lights. Rigtig søde mennesker!



fredag den 12. december 2014

December!

Nu er det endelig blevet december måned!! Jeg har glædet mig utrolig meget til december, og jeg glæder mig stadig enormt meget til juleaften. 

Jeg har bagt pebernødder med mine host søstre og nogle kusiner, det var en succes! De er alle sammen vilde med pebernødder, og de var alle væk efter nogle få dage. Jeg har også været til en julefest med alle udvekslings studenter i Utah der rejser med EF, hvor vi var ude at stå på skøjter. Rigtig sjovt! 




Med EF udvekslings elever. 

Vi er flere udvekslings studenter i Utah end dem som kom til skøjtning.
øverst fra venstre; ens host bror, bageste fyr Sebastian fra Danmark, foran ham en fra Italien, Giacomo fra Italien, Joanna fra Sverige, pige fra Tyskland, Laura fra Schweiz.
Nederst fra venstre; Pige fra Spanien, under hende Darius fra Tyskland, pige fra Tyskland, Ola fra Norge, Mer fra Spanien og sidst moiiii

Jeg var også med en gruppe venner (Laura, Hayley, Kelton, Matt, Caden) henne at se "Ogden lights" hvilket er et sted i Ogden hvor der er pyntet med rigtig meget jule lys over det hele. Det var super hyggeligt, vi havde det meget sjovt. 

Vi har også haft endnu en koncert med min acappella klasse, denne gang en jule koncert. Det er simpelthen sådan en fed oplevelse at være del af et kor på den måde! Det er jo slet ikke noget jeg er med i derhjemme, så det er utrolig fedt. 
Jeg har også været en hel del sammen med mine søde veninder herovre, vi har bl.a. været til skolens basketball games. Det er ikke så fedt som football, men det er stadig sjovt! 


I onsdags var jeg med mutual, hvilket er dem fra kirken, i salt lake city. Vi tog hen og så det flotte mormon tempel, hvor der her i december er pyntet super flot op med jule lys. Lidt ligesom da vi var henne og se Ogden lights, bare denne gang Temple square lights. Det var rigtig flot, dog havde vi ikke super meget tid til at gå rundt og se det hele, og en skam vi ikke kan komme ind i selve templet. Det er noget med, at når de først har velsignet det, kan kun dem der er medlem af LDS og har et specielt kort, kan komme ind i templet. Der var også rigtig mange missionaries som gik rundt omkring ved templet, desværre fandt jeg ingen fra Danmark, selvom nogle af de andre sagde de vidste der gik nogle rundt her som var fra dk. 
Jeg skal muligvis hen og se templet med alle lysene igen d. 20 december, med en gruppe venner. Det håber jeg!
 



søndag den 30. november 2014

Thanksgiving!

Sidste uge prøvede jeg så også lige at fejre den amerikanske højtid, thanksgiving!
Mandag og tirsdag var de eneste to dage vi havde skole, resten af ugen var ferie. Onsdag morgen tog jeg med min familie til Idaho hvor Katies familie bor. Det var super hyggeligt at fejre thanksgiving med dem. Denne højtid går mest af alt ud på at spise en masse, masse, MASSE lækker mad! Det er stort set det samme som man ser på film og i tv med hele familien samlet, masser af mad, og football i fjerneren. Vi fik en masse kalkun og pies! Rigtig hyggeligt.




Fredag var det jo også black friday, hvilket betyder shopping!! Jeg var ude at shoppe med Katie og Aaron torsdag aften, da butikkerne er begyndt at starte black friday torsdag aften. Det var super hyggeligt, og jeg fik da også købt lidt hehe...
Vi kom hjem igen fredag. Lørdag aften var jeg sammen med nogle venner og veninder, meget sjovt. I dag, søndag, tog jeg ikke i kirke, da jeg hellere ville have en dag herhjemme med min familie og hjælpe med at pynte op til jul. I morgen er det allerede december, hvilket betyder det snart er jul og nytår, og så er mit ophold næsten halvvejs forbi!! Simpelthen så trist at tænke på, men glæder mig skam også meget til at se familie og venner derhjemme igen!



tirsdag den 18. november 2014

Oklahoma!

Så er vores musical Oklahoma slut.. Vi optrådte 7 aftenener, og 1 gang i skole tiden. Det var så fedt at være en del af noget som det! Vi var i alt 132 mennesker på scenen, en hel del større end hvad jeg har prøvet før derhjemme. Jeg havde aldrig hørt om musicalen Oklahoma før, så det var fedt at være en del af en musical der er så "amerikansk" og så populær herovre.
Jeg har mødt så mange nye og fantastiske søde mennesker i løbet af musicalen, så nu er det så trist det er forbi! Især de her dage hvor vi har optrådt, det har været så hyggeligt at sidde og snakke med nye mennesker. Der er simpelthen så mange super søde, dejlige, fantastiske mennesker herovre.
Mandag aften, efter den sidste optræden, tog jeg med nogle venner hen til kirts hvilket er et is sted. Det var rigtig hyggeligt, lige at være sammen med nogle af dem en sidste aften hehe!










Det var også Laura's fødselsdag, min "søster" fra Schweiz her den 9. så det fejrede vi med nogle andre veninder hvor vi tog ud at shoppe og var sammen.. Rigtig hyggelig dag! 

Folk her er også begyndt at blive mere og mere overrasket når jeg fortæller jeg er udvekslings student (medmindre de allerede har hørt mit navn) da de siger jeg stort set ikke har nogen accent! Jeg synes selv jeg er blevet bedre, og nu bekræfter folk mig også i det, så det er meget fedt hehe.. Jeg er også begyndt at tænke meget på engelsk, drømme på engelsk, og når folk spørger mig "hvordan siger du .... på dansk?" Så bliver jeg helt i tvivl og bliver nødt til at tænke længe over mine svar! Det er mærkeligt, men også super fedt hehe.. 
Nu glæder jeg mig bare helt ekstremt meget til thanksgiving, december, jul og nytår!! Og når det er nytår er der ikke længe til at jeg skal til Disneyland i Californien med Laura og hendes familie for første gang! Jeg skal til disneyland igen i påskeferien med min acappella klasse, det glæder jeg mig helt enormt meget til.. Bagefter er der ikke længe til at jeg skal hjem. Jeg synes allerede tiden går super hurtigt, jeg har snart været her i 4 måneder, det føles slet ikke sådan.. Love 'merica!! 

mandag den 3. november 2014

Halloween!

Så har jeg også prøvet at fejre halloween her i Amerika!! Derhjemme fejrer vi jo ikke rigtig halloween, meget ærgerligt. Jeg prøvede endda også at lave mit eget græskar med min familie!


Mit græskar :-)



Ugen inden halloween tog jeg en dag med Katie og de små piger, hen til et skole arrengement, hvor de havde stillet hundredvis forskellige græskar op med lys i. Rigtig flot og meget hyggeligt at se på! Jeg var ikke til min skoles halloween dance, jeg var i stedet med EF til en aktivitet de havde sat op for alle os udvekslings studenter i Utah, hvor vi tog sammen ud til en Haunted Forest. Det er ligesom et Haunted House, bare hvor vi gik rundt udenfor i en skov og i en majsmark. Det var super uhyggeligt, og rigtig fedt at møde nye mennekser! Jeg glæder mig meget til næste EF ting, jeg vil helt sikkert med, hvis de samme mennesker dukker op hehe...

Græskar ting med Katie og pigerne.

Katie havde havde sørget for en halloween fest for familien, hvilket var rigtig fedt. Hun havde pyntet vores nederste etage som et lille mini spøgelseshus. Der lå edderkopper og slanger på gulvet, hænder og fødder hængende fra loftet, og nogle forskellige gardiner hængende med blod, og hænder på. Rigtig uhyggeligt!!
Jeg tog også med Rachel og Makenzie ud for at gå trick or treating med dem. Vi var også med Laura og hendes små søskende Ethan og Kailee. Vi havde det rigtig sjovt, og vi fik en masse slik hehe..
Laura og jeg var begge klædt ud som kleopatra :D
Efter vi havde gået trick or treating, tog Laura, Hannah, Kaylee, Hayley, Andrea, Kelsey og jeg til en anden halloween fest med en masse unge mennesker. Det var rigtig fedt i starten, men det gik lidt over gevind og en masse folk begyndte at dukke op, så vi gik igen.. Det var ellers meget sjovt!!





Lørdag tog jeg med nogle af pigerne hen til et Haunted House som hedder Castle of Chaos. Det bestod af tre forskellige "ture" man kunne gå igennem. De var alle tre rigtig skræmmende, men jeg elskede det!! Mennekserne derinde var så uhyggelige, og de sagde nogle meget klamme og skræmmende ting til os. Selvom man faktisk skal have et specielt armbånd på for at de har tilladelse til at røre ved os og tage fat i os, gjorde nogle af dem det alligevel haha.. Rigtig sjovt!!!